En familievirksomhed, som arbejder for fremtiden
Det er naturligt at vi som familieejet virksomhed gennem flere generationer, har et stort fokus på bæredygtighed, og for os betyder det, at ”vi søger at imødekomme forbrugernes aktuelle behov, men uden at gå på kompromis med vores fælles fremtid”. Hos Driscoll’s tager vi ansvar både socialt, men også i forhold til miljøet, og vi vægter dette præcis lige så højt som vores økonomiske bundlinje – på engelsk kalder man typisk dette for Triple Bottom Line, altså tredobbelt bundlinje. Vi anerkender at vejen til ægte bæredygtighed kan være lang, og at vi ikke umiddelbart har alle svarene, men vi har besluttet at dedikere ressourcer - herunder både menneskelige og økonomiske, for at sikre os, at vi kontinuerligt arbejder for at nedbringe vores spild, samt opretholde de naturlige og sociale ressourcer vi selv er dybt afhængige af både nu og i fremtiden.
Driscoll’s har forpligtet sig til at reducere brugen af plastik i vores indpakning. Vi søger at skabe en afbalanceret indpakning, hvor vi tager hensyn til nedbringelse af madspil, holdbarhed, genanvendelighed samt alsidighed, alt sammen med det overordnede formål at beskytte miljøet. Vi mener at vi sammen med vores forbrugere kan tage skridt i den rigtige retning. Vores nye indpakning, som indeholder 94% mindre plastik, er et vigtigt skridt på vores fælles rejse til at nedbringe forbruget af plastik.
Vand er den mest værdifulde ressource vi overhovedet har, og netop derfor er bevarelsen af vand samt forbedring af kvaliteten af vores vand en stor miljømæssig prioritet. Vand er ikke kun uundværlig for vores forretning, men det er dét, som giver os liv, og som er helt essentielt for naturen. Men mange steder står man stadig over for store udfordringer i forhold til både vandforsyning og vandets kvalitet.
I samarbejde med vores selvstændige landmænd, og deres lokalsamfund, har vi nøje studeret vores planter; målt præcist hvor meget vand, der er behov for, for at kunne gro vores lækre bær uden at anvende mere vand end nødvendigt. Forskellige planter har forskellige behov… og forskellige sorter af samme plante har endda også forskellige behov når det kommer til vand, så vores landmænd sørger for at give alle deres planter lige præcist det vand, de har brug for.
Vi samarbejder også med lokale interessenter for at højne bevidstheden omkring spild af vand. Dette gør vi ved at tage initiativ til lokale projekter, gennem uddannelse og ved helt enkelt at yde støtte hvor der skulle være et behov.
Succeshistorier
I Spanien er vi stolte af at alle vores bær vandes med lokale vandforsyninger, der samtidig ikke påvirker Doñana Nationalpark. I Marokko fortsætter vi med at yde støtte til organisationer, der arbejder med at implementere bedre infrastrukturer i forhold til vandforsyning i tørre områder. Vores hovedformål fremadrettet er at hjælpe med at beskytte netop de miljømæssige ressourcer, og den natur vi er så dybt afhængig af – og vores liste er lang!