Citron & Hindbærkage med Blåbær

Citron & Hindbærkage med Blåbær

  • 300g Driscoll's Blåbær
  • 1 Spsk. citronsaft
  • 70g sukker
  • 1 1/2 Tsk. revet citronskal
  • 2 Spsk. vand
  • 5 Tsk. majsstivelse
  • 340g fedtfattig flødeost, stuetemperatur
  • 10 Spsk. usaltet smør, stuetemperatur
  • 1 Tsk. vaniljeekstrakt
  • 500g flormelis
  • 250g Driscoll's Hindbær
  • 250g Driscoll's Blåbær
  • 360g mel (ikke selvhævende)
  • 1 Spsk. bagepulver
  • 1/2 Tsk. salt
  • 240g kærnemælk
  • 2 Tsk. revet citronskal
  • 1 1/2 Tsk. vaniljeekstrak
  • 225g usaltet smør, stuetemperatur
  • 400g sukker
  • 3 store æg
  • 2 æggeblommer

100 min | 12 portioner | desserter | fester og helligdage

Raspberry
Opskripte
Raspberry

Der er altid en grund til at fejre med denne skønne citron og hindbærkage med blåbær! Kombinationen af de søde bær og citron, gør det til en ren smagseksplosion!

Fremgangsmåde

Kage
Forvarm ovnen til 175°C. Smør let bunden og siderne i to runde kageforme (22 cm). Læg bagepapir i bunden af dine forme. Smør bagepapiret, og drys med mel – fjern overskydende mel. Stil til side.
Pisk mel, bagepulver og salt i en stor skål. Stil til side. Bland kærnemælk, citronskal og vanilje i en lille skål eller kande. Stil til side. Pisk smør og sukker i en skål med en elektrisk mixer på medium styrke i fem minutter eller indtil det er let og luftigt. Tilføj æg og æggeblommer lidt ad gangen mens du kører mixeren på lav styrke, og husk at skrabe siderne ned hvis det er nødvendigt. Tilføj skiftevis melblandingen og kærnemælken, men afslut med melblandingen, og rør det sammen indtil det lige netop er blandet sammet.
Hæld dejen i dine kageforme og bag kagerne i 35 minutter, eller indtil de er gyldne. Tjek om de er færdige i midten med en strikkepind eller tandstik. Lad kagerne køle i 10 minutter på en rist. Vend kagerne om, og tag dem ud af formene. Lad dem køle helt af.

Fyld
I en kasserolle bringer du blåbær, citronsaft, sukker og citronskal  i kog. Skru ned for varmen, og lad det simre i cirka 15 minutter, eller indtil alle blåbærrene er sprunget og blandingen er tyknet. Husk at røre regelmæssigt i gryden. Bland vand og majsstivelse i en lille kop. Hæld blandingen i gryden med blåbær, og lad det koge op igen. Lad det koge i 1 minut, mens du konstant rører rundt i det. Fjern gryden fra varmen, og lad det køle af (eventuelt i køleskabet).

Glasur
Pisk flødeost, smør og vanilje med en elpisker på medium styrke indtil det er godt blandet. Tilføj flormelis og pisk ved lav styrke indtil det er blandet sammen.

Sådan samler du kagen
Placer en kage på et kagefad eller stor tallerken. Hvis kagen har en rund top, kan du forsigtigt skære den jævn med en takket kniv. Smør blåbærfyldet på kagen. Læg den anden kage ovenpå fyldet, med den flade side opad, og pres den forsigtigt ned så den ligger fast. Smør glasur på toppen og kanterne. Med blåbærrene former du en stor stjerne på kagens top ved at presse dem forsigtigt ned i glasuren. Hvis kagen ikke skal serveres med det samme, må du sætte den på køl. 
 

Leafs Raspberry

Bær er vores favorit, men cookies smager også godt ;-). På vores hjemmeside benytter vi cookies (ikke spiselige) for at sikre dig den kundeoplevelse, der er mest relevant for dine interesser. Se venligst vores cookie politik. Hvis du accepterer, forstår du aftalens vilkår og accepterer dem.