Hindbærislagkage

Hindbærislagkage

  • 5 æggehvider
  • 150 g flormelis
  • 200 g blandede nødder, f.eks. pistacie, hasselnødder og valnødder, hakkede
  • 3 bakker hindbær, friske
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 dl sukker
  • 1 dåse kondenseret mælk af 397 g
  • 5 dl piskefløde
  • 1 bakke hindbær, friske
  • 1 spsk. hakkede pistacienødder

4 timer | 10-12 | desserter

Raspberry
Raspberry

Hindbærislagkage med sej og sprød marengsbund med nødder, cremet hindbæris med friske hindbær, hindbær swirls og pistacie og friske hindbær på toppen. Kagen er en perfekt forårskage at servere til familie og venner. @frederikkewaerens

Fremgangsmåde

Marengsbund:

5 æggehvider

150 g flormelis

200 g blandede nødder, f.eks. pistacie, hasselnødder og valnødder, hakkede

Tænd ovnen på 165 °C varmluft. Pisk æggehviderne stive. Tilsæt flormelis imens der piskes. Pisk til en sej og stiv marengs. Vend hakkede nødder i marengsen. Beklæd en springform på 24 cm i diameter med bagepapir i bunden. Smør siderne med smør. Kom marengsen i formen, og bag bunden i ca. 1 time. Lad bunden afkøle.

 

Hindbæris:

3 bakker hindbær, friske

1 tsk. vaniljesukker

1 dl sukker

1 dåse kondenseret mælk af 397 g

5 dl piskefløde

Kog hindbær med vaniljesukker og sukker. Når bærrene er kogt ud, stavblendes massen. Lad pureen afkøle.

Pisk fløden til en let skum. Rør lidt over halvdelen af hindbærpureen sammen med den kondenserede mælk. Vend forsigtigt fløden i massen.

Tryk marengsbunden lidt ned i formen, og hæld ismassen på marengsbunden. Hæld resten af hindbærpureen på ismassen, og lav swirls med en tandstik. Stil kagen i fryseren i min. 4 timer, men gerne natten over.

Tag islagkagen ud af fryseren 30 minutter inden servering. Lige inden servering befries kagen fra formen. Pynt kagen med friske hindbær og pistacienødder. Velbekomme!

Leafs Raspberry

Bær er vores favorit, men cookies smager også godt ;-). På vores hjemmeside benytter vi cookies (ikke spiselige) for at sikre dig den kundeoplevelse, der er mest relevant for dine interesser. Se venligst vores cookie politik. Hvis du accepterer, forstår du aftalens vilkår og accepterer dem.