Med de lækreste hindbær, kan du lave denne flotte og elegante chokoladetærte. Den glutenfri bund laves på mel af pekannødder og brunt sukker. Tærten kan sagtens laves et par dage i forvejen, og pyntes med friske hindbær lige inden servering.
Fremgangsmåde
Bund
Forvarm ovnen til 175°C.
I en food processor blander du pekannøder, brunt sukker og kanel. Lad den køre i cirka 10 sekunder eller indtil blandingen er sandet.
Hæld smeltet smør ned i din food processor mens den kører. Når alt smørret er blandet i, lader du den køre endnu 5 sekunder indtil det hele er blandet godt sammen. (Din dej vil være blød og smuldrende, og kan nemt presses ned i din tærteform)
Pres nøddeblandingen ned i en tærteform (22cmØ) hvor bunden kan tages ud. Brug knoerne til at presse blandingen op ad siderne og i bunden, så dejen bliver ligeligt fordelt i formen. Bag din bund i 20 minutter eller indtil den føles fast. Lad bunden køle af mens du forbereder fyldet.
Ganache
Hak chokoladen i små stykker. Hæld chokoladestykker og fløde i en kasserolle med tyk bund, og sæt den over ved lav-mellem varme. Pisk konstant indtil chokoladen begynder at smelte og blive jævn. Bliv ved med at piske indtil chokoladen begynder at koge og boble. Fjern fra varmen, og hæld chokoladen i tærten med det samme.
Stil tærten på køl i 1-2 timer eller indtil den har sat sig. (Tærten kan sagtens laves et par dage i forvejen, og stå på køl indtil den skal severes.)
Pynt
Når du er klar til at servere tærten, pynter du med friske hindbær på toppen.
Et godt råd: For at få perfekte skiver af tærten, kan du bruge en skarp kniv, som er let opvarmet. For at varme kniven op kan du fylde en kande med varm vand, og lade kniven hvile i det varme vand i nogle sekunder. Sørg for at kniven er helt tør for vand, når du skærer din første skive, og tør også kniven af bagefter. Lad igen kniven hvile i det varme vand, og gentag ved hver skive du skal skære.