Brioche fletning opskrift med Hindbær

Hindbær Brioche fletning

  • 115 gram flødeost, stuetemperatur
  • ½ Tsk. revet citronskal
  • 1 Spsk. sukker
  • 340 gram Driscoll’s hindbær
  • 50 gram sukker
  • ¾ Tsk. citronsaft
  • 2 Spsk. flødeost
  • 100 gram flormelis
  • 3 Store æg, 2 let piskede
  • 1 Spsk. vand
  • ½ Tsk. tørgær
  • 1 Tsk. salt
  • 2 Spsk. honning
  • 5 Spsk. usaltet smør, smeltet
  • 80 ml lunken vand
  • 190 gram + 1 Spsk. hvedemel

2½ h | 8 | morgenmad | fester og helligdage

Raspberry
Hindbær Brioche fletning
Raspberry

Zoe Francois har skabt opskriften på denne lækre briochefletning, som er perfekt til morgenmad, brunch, påskefrokosten eller bare som en snack. Hvis du forbereder dejen på forhånd, kan du hurtigt færdiggøre din fletning.

Fremgangsmåde

Brioche Dej
I en stor skål blander du gær, salt, æg, honning, smør og vand. Brug en ske til at røre melet i indtil det er blandet sammen.

Dæk til (ikke lufttæt), og lad dejen stå ved stuetemperatur i cirka to timer. Stil dejen på køl, og lad den køle helt ned før brug – mindst 3 timer, men det er bedst hvis den får lov at stå køligt natten over.

Fyld af Flødeost
Bland flødeost, citronskal og sukker i en skål indtil fyldet er jævnt. Stil til side.

Hurtig Hindbærmarmelade
Læg dine hindbær (halvanden pakke) i en lille kasserolle (gem omkring 20 hindbær). Tilføj sukker og citronsaft. Brug en gaffel til at opløse hindbærrene så saften kommer ud. Lad marmeladen simre ved lav varme i cirka 30 minutter, men rør rundt i det ofte. Marmeladen vil klistre til skeen når den er færdig. Lad marmeladen køle før du anvender den.

Brioche fletning
rul dejen til en rektangel på cirka 25x30 cm på et stykke bagepapir. Vær opmærksom på at dejen ikke klistrer til bagepapiret eller kagerullen. Smør fyldet ned i midten af dejen – men ikke bredere end 4 cm. Smør hindbærmarmelade ovenpå flødeosten.


Skær strimler på 1,5 cm på hver side af dejen med en lille skarp kniv eller pizzaskærer. Prøv at få lige mange strimler på hver side af fyldet, men det er også okay, hvis det ikke kan lade sig gøre.

Løft og drej forsigtigt de to øverste strimler, og kryds dem hen over fyldet. Du må ikke strække dejen for tynd, da den kan risikere at knække under bagningen. Fortsæt med at løfte og let dreje strimlerne mens du krydser dem hen over fyldet indtil du når til bunden. Hvis du har en ekstra strimmel uden partner, lægger du den let hen over fyldet på samme måde. Når du når til slutningen, putter du de løse ender under brødet, så de er sikre, og ikke går op under bagningen.


Flyt fletningen og bagepapiret til en bageplade. Dæk let til med plastik, og lad fletningen køle i cirka 1½ time.

Forvarm ovnen til 180°C

Pensl med æg
Lige før bagning pisker du æg og vand sammen i en lille skål. Pensl din fletning let på alle sider.


Bag fletningen i cirka 30 minutter eller indtil den er gyldenbrun. Lad den køle før du kommer glasur på.

Hindbærglasur
I en lille skål moser du et hindbær med en gaffel. Tilføj fløde og rør rundt. Tilføj flormelis og bland indtil glasuren er jævn. Hvis glasuren er for tyk, kan du bruge mere fløde. Glasuren skal gerne flyde let af skeen, men ikke være for tynd.

Når fletningen er kølet af, kan du først dekorere den med halvdelen af glasuren og de resterende hindbær, og derefter resten af glasuren.

Tips og Tricks
Du kan gøre det nemmere at samle fletningen, hvis du først ruller dejen ud, og lader den køle i fryseren i 10-15 minutter før du anvender den.
 

Leafs Raspberry

Bær er vores favorit, men cookies smager også godt ;-). På vores hjemmeside benytter vi cookies (ikke spiselige) for at sikre dig den kundeoplevelse, der er mest relevant for dine interesser. Se venligst vores cookie politik. Hvis du accepterer, forstår du aftalens vilkår og accepterer dem.