Den søde smag af friske brombær kombineret med et mørt stykke kød – perfekt til en lækker middag. Kan du forestille dig, hvordan det smager? Denne opskrift kan bedst beskrives som et kulinarisk mesterværk – og så fra dit eget køkken. Fuldend retten med frisk brød og en salat pyntet med friske og søde brombær.
Fremgangsmåde
1 Rør smørret i en skål for at skille det. Mos 4 brombær fint. Pluk bladene af timianstilkene, og hak hvidløget fint. Rør brombær, timianblade og hvidløg i smørret, og smag til med salt og peber. Overfør smørret til et stykke bagepapir, of form en pæn rulle. Læg den i køleskabet i mindst 1 time, så den sætter sig.
2 Opvarm en stor pande med teflonbelægning, og hæld olien på panden. Dup kødet tørt med et stykke køkkenrulle, og drys med salt og peber for at give smag. Steg de 4 entrecoter efter den ønskede tilberedning. Rød: ca. 2 minutter, medium: ca. 3 minutter og gennemstegt: ca. 5 minutter. Hold dem i bevægelse på panden, og vend dem med en køkkentang halvvejs i tilberedningen. Tag dem af panden, og lad dem hvile overdækket i 5 minutter.
3 Server entrecoterne med brombærsmørret, de resterende brombær og feldsalaten overhældt med olie-eddike-dressing. Smager godt med et friskbagt flute.