Dyppede chokoladejordbær til Påske
Fremgangsmåde
Rens og tør jordbærrene. Vær opmærksom på at tørre dem helt med et blødt viskestykke. Bærrene må ikke være våde, når du dypper dem i chokoladen.
Smeltet chokolade
Vandbad
For at smelte chokoladen over vandbad, skal du placere chokoladen i skål over en gryde med let kogende vand. Dampen fra det kogende vand vil smelte chokoladen jævnt. Lad ikke vand fra gryden komme op i chokoladen, da det vil forårsage klumper og gøre chokoladen ujævn.
Mikrobølgeovn
Placer chokoladen i en glasskål og indstil mikrobølgeovnen til halv styrke i 1 minut – rør rundt, og fortsæt med at smelte på halv styrke i 30 sekunders intervaller, hvor du rører rundt hver gang indtil chokoladen er smeltet og jævn. Tiden afhænger af mængden af chokolade, men det skulle ikke tage mere end et par minutter. Det er bedre at tjekke chokoladen en gang for meget end en gang for lidt, så den ikke brænder på.
Dyppelse og dekoration
Start med at indsætte et lille træspyd i jordbærret. Fold bladene væk fra bærret, og mod spyddet, så de ikke kommer i chokoladen. Dette vil også hjælpe dig til at have et bedre greb om jordbærret.
Dyp jordbærret i den smeltede chokolade, og lad 1 cm af jordbærret være synligt. Ryst forsigtigt overskydende chokolade væk. Sæt spyddet i en flamingoplade så det dyppede jordbær står lige op. Fortsæt med resten af jordbærrene, og dyp halvdelen i hvid chokolade og halvdelen i semi-sød chokolade.
Forbered dine sprøjteposer og fyld dem med den resterende chokolade – en med hvid og en med semi-sød chokolade.
Hold spyddet med jordbærret, og brug den modsatte chokolade som kontrast. Start ved jordbærrets spids og sprøjt et takket mønster rundt om bærret mens du drejer spyddet med hånden. Lav endnu en omgang med takket mønster, hvor du starter ved en at takkerne fra første omgang. Gentag en sidste gang for at få tre ringe i alt.
Mens chokoladen stadig er blød, kan du placere en sukkerperle på hver “tak” i mønstret. Der er mange måder du kan dekorere din jordbær på. Et simpelt design kunne være at sprøjte cirkler rundt om jordbærret med den modsatte farve chokolade. Mens chokoladen stadig er blød, kan du drysse med dekorativt sukker.
Opbevar de dyppede og dekorerede jordbær køligt indtil chokoladen har sat sig, og fjern da spyddene og placer de dekorerede jordbær i en tom æggebakke eller lille kurv.